KonferenceOptur

Af: Mette Bernt - 03 maj 2021

Aben, løven, elefanten og kollegaen

”Sidste fodring,” råber dyrepasseren, da han passerer sin kollega. Hun svarer med en thumbs up. Du er på vej ned til aberne for at se dem blive fodret. Det er begyndt at blive mørkt i Givskud Zoo. Din konferencedag er næsten slut.

Dyrepasseren smider frugt og grønt ud i etaper, mens aberne løber rundt. De skubber til hinanden for at få de bedste stykker. Din dag har budt på PR-strategier, løvebrøl, to lange møder, en storslået middag og en rundvisning. Mens du ser på aberne, går det op for dig, at du har kigget mindst ligeså meget på kollegaerne, som på dyrene i dag. Et eller andet er anderledes, når I er her. Er det jeres reaktioner og udbrud, når I møder en elefant, der betyder, at I kommer til at grine sammen. Og kommer tættere på hinanden. Dyrene udløser i hvert faldt en begejstring, du ikke har set før i jeres faglige fællesskab.

Nye snakke og refleksioner

Blandingen af de store åbne udearealer og mødelokalernes frie udsyn til en del af Givskud Zoo har betydet, at du har været vågen hele dagen. Du har genopdaget det, der er på spil i de mennesker, du deler arbejdsrum med hver dag. Et arbejdsrum, ingen har haft tid til at undersøge længe. Fodringen er forbi. Du tænker, at dyrene har det godt. Ligesom dig og dine kollegaer. Mætte og fyldt med nye ideer.

Du kan ikke sætte en finger på præcis, hvad det er. Men konferencen har tilført noget, der ikke altid er plads til i hverdagen. Noget upoleret. Rene udbrud og reaktioner, du ellers kun ser fra dine kolleager, når kaffemaskinen løber tør for mælk. Det giver anledning til nye refleksioner, og pludselig er der åbnet op for nye og helt anderledes snakke. Andre ideer opstår, og der bliver sået ny frø til planer, strategier og hverdagen på jobbet. Der er noget at tage med hjem og vende tilbage til, når det er hverdag igen på mandag.