Optik Messe 1200X800 Cat 2 White Vi mødes
Af: Pia Smith Baun - 06-11-2019
Foto: Optik Team

Brillemesse fik plads til alt på ét plan hos Vingsted

Da der skulle vælges et nyt konferencested for to årlige brillemesser, havde Optik Team en klar målsætning. Der skulle være mulighed for at have knap 40 stande samlet på ét plan.

Det er ikke den nemmeste opgave at finde 2000 m2 udstillingsplads og få 35 til 40 messestande til at føle, at de alle har fået en god plads og er en del af fællesskabet. Det var derfor vigtigt for Optik Team at skabe nogle rammer for deres to årlige messer, hvor der var mulighed for at skabe sammenhængskaft på ét plan.

En helhedsfølelse

Når en indkøbsmesse afholdes i én eller flere sammenhængende haller, giver det overblik for alle parter – både for indkøbere og udstillere – og det var derfor på toppen af ønskelisten for Optik Team og deres årlige messer. Den opgave var VINGSTED hotel & konferencecenter med til løfte med blandt andet deres nye sal – Vingsalen.

”Vingsteds mange muligheder gør det let og overskueligt både dekorativt og opsætningsmæssigt. Vi har nu afviklet to messer på Vingsted, og vi synes det fungerer optimalt for os alle. Både for vores udstillere og for medlemmer af OptikTeam,” siger Pia Breum, det er konsulent for Optik Team.

Som konsulent står Pia Breum blandt andet for indretningen af både lokaler, placering af stande og opsætning af udstillinger. Her passede rammerne hos VINGSTED hotel & konferencecenter godt ind i deres ønsker.

”Vingsalen kan opdeles i en, to eller tre sale, og vi brugte den ene med biograf opstilling til foredrag. Vingsal to og tre brugte vi til frokost, hvor det store vinduesparti bringer naturen ind i lokalet. Den sammenhæng fungerer rigtig godt for store arrangementer som vores.”

Messedeltagere på farten

Optik Team er en uafhængig organisation med omkring 160 brillebutikker, hvor alle butikker vælger deres eget sortiment. Her hjælper de to årlige brillemesser butikkerne med at få et overblik over forskellige brillebrands og sortiment. Ved at samle det til én weekend hjælper det optikerne, så de ikke skal bruge tid på at besøge forskellige brilleleverandører i hverdagen.

De travle optikere har desuden gavn af VINGSTED hotel & konferencecenters placering i Danmark.

”Deltagerne på messen, kommer fra alle hjørner af Danmark. De kommer fra Skagen, Tønder og endda fra Grønland og Færøerne, så placeringen passer rigtig godt her i smørhullet af Danmark og tæt på Billund Lufthavn,” siger Pia Breum.

VINGSTED hotel & konferencecenterer ikke bare et lokale

At valget for brillemessen faldt på VINGSTED hotel & konferencecenter skyldes ikke kun deres placering og lokalerne, der kan omfavne store messer som deres. Det skyldes også et væld af andre ting.

”Omgivelserne er skønne med naturen så tæt på, maden er lækker og på værelserne føler man sig hjemme. Så det er hele oplevelsen på Vingsted, der er god. Og det er også det, vi hører fra deltagerne, som er meget tilfredse,” siger Pia Breum.

Når der er brug for at lave noget helt andet, har VINGSTED hotel & konferencecenter desuden forskellige muligheder for aktiviteter, som deres eventmagere står for. Det er blandt andet deres populære zipline, fodbolddart, go-cars og laser lerdueskydning. Alle sammen aktiviteter, som flere af deltagerne på brillemessen fik afprøvet.

Teamet sætter rammen

Hver gang har brillemessen forskellige temaer. I februar var temaet ”Lige vej til din lokale optiker”. Hertil fik messen tæpper på gulvet, der lignede vejbaner. Der var photo-session med biler og briller, og udstillingsområderne lignede rastepladser.

I september var temaet ”Vis din ability – visibility”, der handlede om at fremvise det, man er god til. Her blev VINGSTED hotel & konferencecenter brugt som eksempel til at vise, hvad de er gode til. Det var blandt andet med fokus på events og køkkenet. Til næste messe er temaet ”Din individuelle opskrift på succes”, og her bliver det spændende at se, hvad Optik Team og VINGSTED hotel & konferencecenter disker op med. Men selvom messen kun afholdes to gange om året, så er Pia Breum i virkeligheden oftere på besøg på hotellet.

”Jeg sover selv på hotellet, når jeg skal arbejde i nærheden af Vejle. Det er måske, fordi jeg har været der flere gange, men jeg føler mig meget godt tilpas hos dem. De kender mig, og jeg kender dem, og så synes jeg bare, at det er et rart sted at være,” siger Pia Breum.