02 november 2020

En ærlig levende by

Alt har syntes at være i bevægelse hele dagen, bortset fra dig. Men nu er det tid. I pausen til mødet er du den første, der griber din jakke og når ud på gaden med ivrige ben. Der er en frihed ved at træde ud i en levende by efter refleksioner, snakke og beslutninger.

 

Foran bugter åen sig og kløver gaden i to. Du hører din kollega bag dig, der spørger om I skal drikke en kop kaffe på en café. Du plejer ikke at gå på café en hverdagseftermiddag, fordi du skal hente børn, købe ind og lave mad. Så du siger ja og tænker, at det måske ikke er en dum idé at udforske byen sammen.

I en tid, hvor du ikke ses med så mange, som du plejer og ikke kommer så meget ud, er det noget særligt at gå ud midt på ugen. Lidt som at være turist midt i ens egen hverdag. Lige nu er der noget opløftende ved tanken om at gå på opdagelse.

Inspiration til det næste skridt

Vejle ligner ikke andre byer med dens lave gamle bygninger, bindingsværkhuse og irgrønne spir. I går gennem torve, skråninger, gyder, bakker, træer og tunneller, og du oplever en tung fornemmelse af historie i gaderne mellem de nyanlagte torve. Små specialbutikker og restauranter værner om en personlig drivkraft i byen. Din kollega vender og drejer en skål i hånden, og nærstuderer en ørering i længere tid, før I følges videre og slår jer ned på en café. I aften skal i til koncert på byens teater og spise sammen hele holdet. Turen rundt gør, at du føler, at du har et overblik over, hvor I skal være. Det får dig til at tage en pause i hovedet, mens din kollega snakker om, hvor længe I har arbejdet sammen.

Du har blikket fæstnet mod en dues flyverute til et hustag, mens du begynder at fortælle, hvad du virkeligt synes, der skal gøres for, at jeres virksomhed kan rykke. Det er ikke noget, du har tænkt over, før I gik. Måske er det de mere venskabelige og uofficielle omgivelserne, der gør det? Regnen begynder at falde på markisen. I rejser jer og fortsætter snakken under hver jeres paraply. Da I når tilbage til mødet, har I planlagt en helt ny strategi sammen, købt 3 gaver og fået våde sko.

 

Skal din virksomhed have en konferencebytur med i købet?

Vejle Center Hotel

Hotellet, der er som en oase i midtbyen. Få minutters gang fra centrum og oplagt, når konferencedagen skal slutte af med tid til shopping eller et besøg på en af byens hyggelige cafeer.

www.vejlecenterhotel.dk

ToRVEhallerne

Hotellet og multihuset i hjertet af den pulserende lille storby. Uformel og karismatisk. Konferencedeltagerne er tæt på byens butikker og kan nyde en afslappende stund i ToRVEhallerne på fx Megalounge eller Gin Bar.

www.torvehallerne.dk

CABINN VejleCABINN Vejle

Et hotel, der ligger det berømte stenkast fra byliv med førsteklasses gastronomi, kulturelle oplevelser og shopping. Der, hvor du gerne vil overnatte, når du ønsker at bo midt i byen og tæt på alt. Stedet, der både er hyggelig og historisk. Og bare rart at vende hjem til efter en god lang dag på en konference.

www.cabinn.com