Jeg ville glædeligt slikke på en lygtepæl for at få coronasmitten overstået

For komiker og medejer af Comedy Zoo i København Thomas Hartmann, har coronakrisen haft så store konsekvenser, at han nærmest er blevet desperat. Rampelyset har stort set været slukket det seneste år, og han har længtes efter latteren fra en fyldt sal og det spontane, der opstår mellem mennesker, når vi mødes.

Thomas Hartmann er vant til at stå på en scene med spotlyset rettet mod sig og en mikrofon i hånden. At kigge ned over salen og selv i den dæmpede belysning fornemme mimikken i publikums ansigt og høre, hvordan deres latter spreder sig fra bord til bord. Fra gulv til loft.

Men det seneste år har rampelyset været lukket og slukket. Og afsavnet til publikum er kun vokset.

Det er sjovt med comedy, for der skal så lidt til, for at et show fungerer, men der skal samtidig også så lidt til, for at ødelægge det. Her er feedbacken fra publikum afgørende. Det bruger vi komikere jo til at navigere efter under showet, og det giver også dem en helt anden følelse at være sammen om oplevelsen.

At grine i flok

Netop det at være sammen om humoren er ifølge Thomas Hartmann afgørende. Forestil dig noget sjovt, du har set på tv. Det kan være en comedy-galla, et one-man show eller bare en morsom film. Sidder du der alene, vil du nok genkende, at du griner meget mindre, end du gør, hvis du ser det sammen med fire venner. Og det er faktisk slet ikke mærkeligt.

– Latter er et socialt signal, og vi bruger det også til at afkode hinanden. Så hvis andre griner, er vi også mere tilbøjelige til at grine selv. Latter avler latter, siger Thomas Hartmann.

Comedy’en har dog ikke været helt død det seneste år. Ligesom møde- og konferencebranchen har Thomas også eksperimenteret med onlinesetuppet, hvor standuppen får lov at leve gennem skærmen. Formatet, tror han, er kommet for at blive. Alligevel foretrækker han det fysiske møde i banelængder. Uden tvivl.

Vi skal have spontaniteten tilbage

Thomas Hartmann ville glædeligt slikke på en lygtepæl for at få coronasmitten overstået. Han har dog endnu ikke kastet sig ud i at slikke på diverse objekter, og han efterlever også de retningslinjer, som bliver udstukket. Mange af dem er faktisk helt naturlige for ham. For han går ikke i byen, er vant til at holde en afstand til folks intimsfære og har en god hygiejne. Han har altid gået mange lange ture, så når han ser andre på coronavandring, tænker han ”nej, nej, jeg var the original one!”.

Original eller ej. Coronavandringerne ændrer ikke ved, at Thomas Hartmann savner mødet med andre, hvor han har friheden til at kunne være spontan. Med stor iver og længsel ser han frem til at kunne stå på scenen igen. Han ved, det ikke bliver en fyldt sal. Restriktionerne skal selvfølgelig overholdes. Men det bliver stadig en sal, hvor mennesker samles om grinet.

– Jeg glæder mig til at kunne stå foran nogle mennesker og gribe den spontanitet, der kan opstå i det rum. Og spontaniteten er forsvundet. Det kan man se i alt fra den umiddelbare kommunikation i supermarkedet, som ikke er der mere, til det liv folk lever derhjemme. Så at få spontaniteten tilbage, det er virkelig det, jeg længes efter, siger han.

Hos MeetingVejle har vi de seneste måneder længtes efter at samles til mindeværdige møder. Derfor har vi spurgt en række kendte danskere, hvad de har længtes efter, mens samfundet var lukket ned.