Vi er jo alle sammen lidt ligesom køerne, der kommer på græs

Det er Timm Vladimir, der grinende leverer billedet af de danseglade køer, når de bliver sat fri efter at have været lukket inde hele vinteren. Han længes efter at sætte sig til bords på en restaurant, hvor hans eneste opgave er at nyde. Og den magi der opstår, når mennesker samles om et velsmagende måltid i godt selskab.

Når man går hjem efter en god aften, om det er et forretningsmøde, en firmafest, familiesammenkomst eller en middag i gode venners lag, er det sjældent maden, man tænker på som det første. Man tænker på de mennesker, man har været sammen med. De samtaler, der har svævet om bordet. De grin, der har efterladt mavemusklerne let ømme.

Timm Vladimir er en show-mand der blomstrer, når han kan bruge maden til at gøgle med andre mennesker, se deres ansigter lyse op og høre latteren runge i rummet. Det seneste års tid har der dog ikke været mulighed for at samles i større grupper om hverken grin eller mad. Det sociale liv i privaten er blevet sat på vågeblus, og i det professionelle liv er meget rykket online. Også i Timm Vladimirs køkkener, hvor han har forsøgt sig med virtuelle madkurser

Derfor glæder han sig med alle fibre i sin krop, til han inden længe kan slå dørene op, byde folk velkommen med et lille glas og sige “nu skal vi rigtigt hygge os”. Som han siger, så skal der være lidt at drikke og tygge på, når vi danskere mødes.

Der er ikke noget som spisebordet, som kan binde os sammen

En bid af livet

Maden er altid omdrejningspunktet i Timms arbejde. For ham er det afgørende, at den smager godt. Ellers risikerer den at stjæle fokus på en ærgerlig måde. Han mindes selv at have siddet til bryllupper, hvor den ene ret efter den anden blev serveret, og ingen af dem var lige i øjet. Han husker, hvordan det lagde en dæmper på festlighederne ved bordet. Folk blev mere stille. Lidt mere utrygge. Og de talte knap nok med sidemanden. Det tilskriver han i høj grad den suboptimale tilberedning.

– God mad får jo folk til at åbne sig op. Det vækker sanserne til live, og man får lyst til at tage en bid – ikke bare af maden men af livet. Og så giver madoplevelsen noget at tale om, siger han.

Vækker sanserne til live

For Timm er mad langt mere end noget, der skal stille vores sult. Det er en leg. Et eventyr, der vækker sanserne til live og pirrer nysgerrigheden. Når tungen mærker et surt strejf, eller man bider igennem forskellige teksturer og hører lyden af en grøntsag knase i munden. Men måltidet er også mere end det på tallerkenen.

– Det sociale, borddækningen, stemningen, vinen, og at man drikker sig lidt halvfuld, er sammen med maden det, der giver en mindeværdig oplevelse. Så er det for mig ligegyldigt, om det er fin gastronomi eller en gryderet, der bliver sat midt på bordet og dufter himmelsk. Så længe det er velsmagende, og jeg får en følelse af glæde i kroppen ved selskabet, siger han.

Når det er sagt, så har der det seneste år været måske lige rigeligt med gryderetter midt på bordet. Derfor længes Timm efter at komme ud og blive serviceret. At sætte sig på en restaurant, omkranset af mennesker, han holder af, og kaste sig over nye kulinariske oplevelser og et hav af drinks. At blive sluppet fri, ligesom køerne, når de kommer på græs.

– Den der oplevelse af at læne sig tilbage på en restaurant og ikke selv skulle gøre andet end at nyde, det trænger jeg godt nok til. Det tror jeg, at mange gør.