Vejle Kommune/VisitVejle

Banegårdspladsen 6, 7100 Vejle
+45 7681 1925 visitvejle@vejle.dk Hjemmeside

Vi er fælles om indsatsen

I Vejle Kommune arbejder vi tæt sammen med byens stærke venues og hoteller. Vores opgave er at bidrage til, at Vejle er et godt valg, når du skal holde konferencer og møder. Som partner i MeetingVejle er vi indgangen til kommunen og dennes mange forvaltninger.  

I Vejle Kommune har vi helikopterblikket og koordinerer samarbejdet mellem de tolv partnere i MeetingVejle. Vi rådgiver og guider til områdets allerbedste oplevelser, så du kan servere Vejles smukke natur, kunst, kultur, gastronomi og arkitektur på et sølvfad for dine gæster.

En mangfoldighed af muligheder

Gennem samarbejdet i MeetingVejle er vi med til at synliggøre byens mange muligheder og de tolv andre partnere, der er meget forskellige. En stor styrke, fordi nogen fx er skarpe på dagmøder, andre kan huse store musikarrangementer, mens andre igen kan kombinere møder og konferencer med aktiviteter i naturen eller med fokus på historie og kultur.

Sammen finder vi den bedste løsning

Fordi MeetingVejle er professionelle aktører, der er gået sammen, er de tolv andre partnere helt naturligt sparringspartnere. I Vejle Kommune sørger vi for, at partnerne mødes, så vi i fællesskab kan finde ud af, hvordan vi bedst bruger hinanden – og evaluerer, så vi hele tiden kan udvikle os. Som partnere kender vi hinanden og vi kan derfor alle sende gæsterne videre til andre i netværket.

Det gode værtskab

I Vejle Kommune ønsker vi at være den gode vært. Det gør de andre sparringspartnere i MeetingVejle også. Alle tager ansvar, leverer og ved, at det er vigtigt for dig før, under og efter du besøger os. Vi vil ikke bare give dig lyst til at komme hertil – vi vil sammen give dig en oplevelse, der gør, at du kommer igen.